Som en folkehær styrter de frem.
(brudstykker af artikel skrevet tidligt 2002)

Ikke mod Franskmænd, Japanere, Kinesere eller Amerikanere denne gang, men mod fremtiden, udviklingen, velstanden - mod drømmene.

Det er Vietnam vi taler om, et Vietnam der var plaget af 1000 års krig, bombardementer der overgik Anden Verdenskrig flere gange, handels-embargoer, kommunistisk overgangsstyre, sult og genopbygning.

Men nu er det ovre. Fremtiden venter. Og vi vil udnytte enhver chance, bruge enhver mulighed, for at blive stærkere end nogensinde. Ikke blot militært og økonomisk - men også høste den respekt vi altid har fortjent - men sjældent nydt.

Året er 2002, 17 år efter at Doi Moi processen blev iværksat, - processen der åbnede op for markedsøkonomi, investeringer og udvikling.
Vietnam er een stor byggeplads, - fabrikker, hoteller, nye huse og butikker skyder op som paddehatte.
Enhver Vietnameser kæmper sin egen kamp for at få del i miraklet, uddanne sig, udbygge indtjeningen og opfylde drømmen om en ny 100 c.c. Honda, - eller en kinesisk kopi, om ikke andet. Et nyt TV, en mobiltelefon, og måske med tiden at skifte hytten ud med et muret hus.

Som en folkehær styrter vi fremtiden i møde.

Turismen fra Vesten blev først tilladt omkring 1992, og mange områder er fortsat jomfruelige for den kreative rejsende.
Bjergområder befolket af stammefolk, der sjældent har set en hvid mand før, utilgængelige nationalparker, øer med øde strande, områder med ufremkommelig regnskov, og det hele blandet med en flere tusinde år gammel kultur, hvis stolthed og sammenhold en hel verden ikke har kunnet knægte.

Vel betragter I os stadigt som et U-land, og vel er der stadigt stor fattigdom i visse områder. Overgangen til markedsøkonomi bærer en del af skylden, da det samtidigt betød at uddannelse, sundhedsvæsen, ældreforsorg og meget andet blev for egen regning.
Sygdom kan ruinere en hel familie, og ældre uden forsørgere er henvist til velgørenhed og tiggeri.

"Hvis vi var et rigt land som Danmark, ville vi gøre mange ting som jer, men som tingene er nu, må vi koncentrere os om at opbygge en stærk nation og en stærk økonomi".

-Kun de stærkeste overlever.

Vietnam er fortsat et Socialistisk et-parti system, - og det vil endnu tage mange år, før end der vil komme frie valg blandt udvalgte partier, men kapitalismens spilleregler er blevet indført af bagdøren - under overordnet opsyn fra Centralkommiteen.
Ikke noget med at smide håndklædet i ringen, som det skete i Sovjetunionen og i østblok landene.

"Åbningen mod Vest er en langsommelig proces, hvor vi må lære af vores fejltagelser, og hen af vejen tilrette lovgivningen således at befolkningen bliver beskyttet mod udefra kommende overgreb".

"Påvirkningen fra Vesten, og en tendens blandt ungdommen til at adoptere vestlig kultur og forbrugsmønstre, kan vise sig at være så skadelig for Vietnamesisk kultur og moral, at vi må begrænse importen af visse produkter, og måske på længere sigt også begrænse mængden af turister der kan tillades at besøge landet".

Citaterne kunne være typiske udtalelser fra statsmedier og partimedlemmer for blot få år siden, men den eksplosive udvikling, velstand, hård valuta og udsigten til at mulighederne synes ubegrænsede, har fået mange af disse til at ændre mening, - eller blot at acceptere at folkets sult efter velstand og udvikling er større end hengivenhed for ideologi, kultur og solidaritet.

"Hvad skal vi bruge en fagbevægelse til - ud over den statslige - når det alligevel er staten, der har ansvaret for at varetage og udbygge arbejderens interesser".

Befolkningen er som altid positiv.

Hvis vi ikke vinder krigen i dag, eller får vores visioner opfyldt i morgen. - Så måske i overmorgen, eller næste år, eller næste århundrede.
Vi har ventet i over tusind år på at kunne være en selvstændig nation og vi er vant til at ting tager den tid det tager.

Politik er gået af mode, og ingen tror på at en opposition vil ændre tingenes tilstand. Ændringerne skal komme indefra. Årene og generationsskiftene indenfor partiet vil få tingene til at flytte sig. - langsomt men sikkert.

Næsten alle vietnamesere kender Danmark, om ikke fra fodbold og brødrene Laudrup, så fordi vi var nogle af de første til at oprette diplomatiske forbindelser med Nordvietnam - længe før Vietnamkrigen var færdig.
Og Danmark bliver der set op til, som landet der kunne forene socialisme og kapitalisme på en sådan måde at goder som gratis uddannelse, pensioner, socialforsorg og meget andet kunne overleve.

"Måske en dag, måske får vi også råd en dag."
-------------------------------------------

Vietnam er blevet opdaget af Danskerne.

Ikke bare I skoler og på højskoler er landet med sin spændende historie blevet rigt repræsenteret i undervisningen.
Også medierne i Danmark har opdaget at Vietnam er mere end krig og napalm, men også uovertrufne natur og kulturoplevelser.
Alt dette har fået flere og flere danskere til at rejse hertil, og mange som de taler med efterfølgende, får drømmen om at gøre det samme.

Jeg (Troels, 44) besøgte landet første gang for 7 år siden, og bor nu her i Vietnam på sjette år, sammen med min vietnamesiske hustru og hendes familie.
Vi lever af at lave skræddersyede rejseløsninger til grupper og enkeltindivider, hvor turene bliver tilrettelagt efter folks interesser og eventyrlyst.

Tiden har lært os, at både vi såvel som de folk, der vælger at rejse med os, har det bedst med at rejse I mindre grupper, og gerne grupper hvor alle kender hinanden i forvejen, så de dermed har mulighed for at tilrettelægge turen sammen, således at alle får en god oplevelse ud af det.

Naturligvis er der bedre økonomi i de få store grupper, som vi også opererer, men penge er nu engang ikke alt.
Da vi jo er på stedet, og har et lokalkendskab som de færreste udlændinge her har, er det faktisk ikke svært at levere gode programmer til markedets bedste priser.

Hovedudgiften ved en tur til Vietnam er naturligvis flybilletten, og en turpris er afhængig af om man vælger at rejse med russiske Areoflot (billige og sikre nok, men hverken komfortable eller servicemindede) eller f.eks. Thai Air (dyrere og en noget højere kvalitet).
Flypriserne til Vietnam tur/retur starter på :
Areoflot ca. 4800-. Thai Air ca. 6300-. Air France ca. 5800-.

Der kan opnås grupperabat  på flybilletter, hvis der er minimum 10 rejsende (5-10%).

Jeg giver også gerne et tilbud på længere ture eller decideret langtidsophold ( f.eks. 4 mdr. Vinterferie i Midtvietnam??).

Klimamæssigt er de bedste rejsetidspunkter i Vietnam for og efterår, og det er også her at det er muligt at opnå gode flypriser, da der ikke er højsæson - feriemæssigt.

Dansk-Vietnamesisk venskabsforening har masser af info på:
www.cikadenet.dk/vietnam