Vietnameserne elsker larm.

Dagen starter med at alle mc'erne (landets  fortrukne transportmiddel) varmer deres motorer og horn op til den kommende dag medens solen står op - for Vietnameserne står nemlig TIDLIGT op, og enhver der ikke er vågen og i gang senest kl. 5.30, betragtes som en dovenkrop, medmindre at man da ligefrem har decideret aften eller natarbejde. Til gengæld holder hele landet noget nær total-siesta fra kl. 11 - 14.00 når der er varmest.

Om Vietnameserne alle pådrog sig en kollektiv høreskade under krigens bombardementer står hen i det uvisse, men et fact er det, at larm tilsyneladende er en ret så vigtig ting i den Vietnamesiske dagligdag.
Da det er en almindelig opfattelse at retten på landevejene ligeså meget beror på størrelsen af ens tudehorn, end på hestekræfter, og på hvor mange tons køretøjet vejer, og da overholdelsen af enhver trafikregel er meget begrænset, da beror forkørselsretten sig derfor oftest på mandsmod og en konstant brug af dythornet.

Kareooke er en folkesport - gerne med en lydstyrke så nabobyen også kan nyde musikken. Et musikanlæg købes altid efter hvor mange decibel det kan levere og slet ikke beroede på nævnte decibels kvalitet.
Og - nok for at overdøve al den anden larm - så føres selv almindelige samtaler tit med en decibel
værdi, der af vestlige mennesker vel betragtes som råben. (skændes de alle sammen hele tiden ??- eller hvad er det der sker.)

Udstødninger haves ikke på hverken landbrugsmaskiner eller bådmotorer mv., så man kan være sikker på, at der ikke spildes tid på unødvendig sladren, når der arbejdes i nærheden af sådanne maskiner - medmindre man da råber MEGET højt.

Meget få produkter fremstillet i Vietnam levede tidligere op til andre landes kvalitetskrav, men overgangen til privatejede fabrikker/produktion, samt udenlandske virksomheder der nu producerer i Vietnam, har dog højnet kvaliteten en del nu (2005). Og også de statsejede virksomheder har  nu -deres vaklende monopol system til trods -, måttet følge med her, da de ellers ikke kan sælge noget som helst på det private marked, udover det der afsættes på statskontrakterne.
Vietnameserne er sig det selv meget bevidst, og foretrækker udenlandske produkter (og allerhelst Japanske) også selv om at prisen er højere for en ting med nøjagtigt de samme specifikationer/ydeevne.
På nogle områder har regeringen således måttet lave særregler for at beskytte den lokale produktion.
Det er naturligvis et stort problem at der uofficielt ikke findes nogen copy right I Vietnam, eller rettere at de regler der er på dette område ikke håndhæves. At der står Sony eller National på et produkt er ikke ensbetydende med at der også er Japanske komponenter indeni. Tit kan det være en vellignende Kinesisk produceret kopi, der ganske vist ser flot ud I købsøjeblikket, men hurtigt "falmer" og går i stykker.
Vi er nået så langt ud, at der bliver lavet kopier af de bedre kopier, F.eks. er der et produkt der meget fantasifuldt hedder Nasional, og som er et relativt godt Vietnamesisk produkt. Her laves der nu kopier af samme navn med en produktlevetid på - i bedste fald - ganske få måneder.
Ting der er mærket "Super, Best Buy, Quality, Five Star"  o.lign. boer man normalt holde sig fra. Og frasen "same same but different" fra sælgeren betyder "den ligner da den rigtige, så den kan du roligt købe - og så er den rigtig billig!!". Frasen "Don't worry" betyder ofte at man boer tænke sig om en ekstra gang.

I Danmark kommer det på forsiden af aviserne, hvis toget er meget mere end 5 minutter forsinket, så det kan være svært for danskeren at vænne sig til det, som vi kalder for Vina-Time hernede. Kl. 17.00 betyder 16.45 til 18.00 eller når der bliver tid. "Only 5 minuttes" betyder at tingene sker når de sker, og med lidt held meget snart. "Soon" betyder senere, "later" betyder meget senere, "maybe later" udtrykker en begyndende resignation.
Tålmodighed er en dyd, var der vist en der sagde engang, - og jo…. Det må da sandes……..

Vietnameserne har ikke behov for særlig megen indendørs plads, da det meste af livet foregår udenfor, og det vil ikke være unormalt at se en familie på 6-8 mand dele blot 20 m2. Når sovemåtten er bredt ud er det soveværelse, når plasticbordet og toburetterne er fremme - og fjernsynet tændt, så er det stue, og når urterne renses og der gøres klar til maden, så er det køkken.

De fleste danskere vil miste appetitten midlertidigt, første gang de går ned gennem det lokale marked, men tænk på, at alle med respekt for sig selv, går meget tidligt på markedet, for at få de friskeste grønsager, og kød der er helt friskslagtet. Supermarkeder med kølediske osv. er noget helt nyt i Vietnam, og de findes kun i de allerstørste byer.

Vietnameserne er både meget stolte og samtidigt meget stædige, så hvis du spørger om vej, vil du I 50% af tilfældene blive sendt videre I en forkert retning, da det ville føles forkert for Vietnameseren (set med hans øjne) ikke at kunne vise dig, hvor du skal hen. Og du vil kunne tale længe med en høfligt nikkende Vietnameser på Engelsk, før du finder ud af at han eller hun ikke forstår et kuk af, hvad du prøver at sige; så en aftale du tror af du har indgået, behøver reelt slet ikke at eksistere i virkeligheden. Gør det til en vane at dobbeltchecke alt hvad der er vigtigt for dig.
I øvrigt er en aftale ikke altid en aftale alligevel, da det synes at være en national sport at forsøge at genforhandle enhver aftale. Der vil tit være "misforståelser" og andre uforudsigelige omstændigheder, der gør at man jo egentligt ikke betalte nok, eller at enhver detalje i aftalen pludseligt ikke kan overholdes.

Men Vietnam er nu et pragtfuldt land med en mængde pragtfulde mennesker, og hvis blot du kan sætte dig ud over at du er dansk, og istedet forsøge at tænke lidt på vietnamesisk, så står alle døre åbne for dig. Og husk at du altid kommer længst med et grin.

- Og tag ikke alt hvad jeg skriver helt bogstaveligt, jeg er jo nok blevet en smule miljøskadet efter snart 7 år hernede.


Troels, Hoian 2005